De første samtaler
Ved de første samtaler vil jeg skabe mig et overblik over, hvilke områder og temaer, du gerne vil arbejde med og en umiddelbar forståelse af, hvorfor du har henvendt dig til mig.
Jeg vil stille dig en række uddybende spørgsmål og herudfra vurdere, hvilken vej der er brug for, vi går.
For nogle er der tale om en klar og afgrænset problematik, for andre kan det være vanskeligere at gennemskue præcist hvor problemet udspringer.
Uanset hvad vil det ofte være sådan, at forskellige temaer er bundet sammen og det vil derfor oftest vise sig relevant at komme omkring flere områder.
De første samtaler er også vores mulighed for at se hinanden lidt an. Et møde mellem to mennesker vil altid afhænge af de to mennesker, som mødes. Du skal have mulighed for at sige: nej, det var ikke lige mig og jeg skal have mulighed for at vurdere, om det du kommer for er noget, jeg kan hjælpe dig med.
Er hjælp hos psykolog det rette?
Er du i tvivl eller har spørgsmål til mig, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale over telefonen eller via mail på .