Molano & Aaberg

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest typiske spørgsmål, som mange af vores klienter stiller.

Varighed

Man kan ikke på forhånd sige noget endegyldigt om varigheden af et samtaleforløb. Nogle mennesker har brug for at komme ind og vende og gå igen og føler, at de nu selv kan gå videre i livet. Andre finder det nødvendigt og påkrævet, at forløbet strækker sig over længere tid. Længere tid kan være ½ år, 1 år eller i nogle tilfælde flere år. Nogle har det bedst med at tage terapien op over flere gange. Man kan ikke på forhånd sige, at den ene måde er bedre end den anden.

Et terapeutisk forløb skal altid ses som én ud af flere måder at udvikle sig og skabe forandringer i livet på. Det er vigtigt at huske, at psykoterapi ikke er den eneste måde, vi som mennesker udvikler og forandrer os på. I nogle tilfælde ser man, at de forandringer, man gerne vil have sker, først for alvor sker, når psykoterapien er hørt op og man får integreret det ny-erfarede i sit liv i øvrigt.

Det er ikke muligt at adskille det virkelige, levede liv og det man lærer der, fra det, der foregår i et psykoterapeutisk forløb. Begge dele virker ind på hinanden.

Hvad er forskellen på en psykolog, en psykoterapeut og en psykiater?

En psykolog er uddannet i faget psykologi på Universitet. Uddannelsen er både rettet mod at opbygge en viden om psyke som fænomen, altså hvad er den egentlig for en størrelse. Sideløbende hermed er der tale om en uddannelse i, hvordan psyken kan forandres, psykens bevægelighed - eller sagt med andre ord, hvordan man kan ændre sin psykiske tilstand. En psykolog er uddannet i at anlægge en overordnet og kritisk betragtning på forskellige teoretiske og praktiske ståsteder og her ud fra opbygge sit eget ståsted, såvel teorisk som praktisk/klinisk. Mange psykologer arbejder som “kliniske psykologer”, det vil sige den slags psykologer, som har psykoterapeutiske samtaler med mennesker, som i en eller anden grad, og forstand, er i knibe.

En psykoterapeut er uddannet i en bestemt form for eller metode inden for psykoterapi, f.eks. gestaltterapi eller kropspsykoterapi. Det vil sige, der er tale om en overvejende praktisk og i afgrænset form teoretisk uddannelse. Psykoterapeut titlen er ikke beskyttet, hvilket vil sige, at alle mennesker i princippet kan kalde sig psykoterapeut. En psykoterapeut er ikke psykolog, med mindre psykoterapeuten også har en uddannelse i psykologi fra universitetet.

En psykiater er som udgangspunkt helt almindelig uddannet læge. Efter lægestudiet har psykiateren specialiseret sig i den lægefaglige måde at forstå forskellige sindslidelser på. Det vil sige at psykiateren som udgangspunkt er uddannet til at tage sig af det “syge sind”. Psykiateren er uddannet til at behandle psykiske lidelser med medicin, hvilket i nogle tilfælde er ganske vigtigt. Nogle psykiatere har uddannet sig sideløbende inden for en psykoterapeutisk retning, f.eks. den kognitive eller den psykodynamiske.

Hvad vil det sige, at psykologtitlen er “beskyttet”?

Det betyder, at det kun er mennesker med en uddannelse som cand. psyk. (5-årig uddannelse i psykologi på universitetet) eller som cand. pæd. psyk. (f.eks. en lærer, som har videreuddannet sig til psykolog på Danmarks Pædagogiske Universitet), der må kalde sig psykologer. Dette er blevet bestemt for at sikre kvaliteten af den behandling, som ydes af psykologer og for at lave en klar adskillelse fra øvrige udbydere indenfor det behandlingsmæssige felt.

Liv i Praksis • Diakonissestiftelsen • Peter Bangs Vej 7a • 2000 Frederiksberg © 2017
CMS::TypoConsult