Molano & Aaberg

Angst og uro

For den, som første gang rammes af angst, er reaktionen oftest uforståelig og forbundet med et stort ubehag. Har vi én gang stået ansigt til ansigt med angsten, er der en vis sandsynlighed for, at vi vil møde den igen på et senere tidspunkt i livet. Angst som forbliver ubehandlet, kan blive invaliderende og udvikle sig til en angst for angsten og gribe alvorligt ind i vores dagligdag; på arbejdet, i hjemmet og blandt andre mennesker.

De fleste af os kender milde udtryk for det, som kan udvikle sig til decideret angst - eksempelvis  nervøsitet og ængstelse, sommerfugle i maven, anspændthed og generthed. Disse milde former for angst hæmmer i reglen ikke i særlig høj grad vores evne til at fungere. Ængstelse kan dog tage til i styrke og de legemlige reaktioner bliver da mere og mere mærkbare ligesom de normale livsfunktioner som koncentrationsevne, arbejdsevne, søvn, appetit og seksualitet kan hæmmes betragteligt.

Angst og uro som kropsligt og psykologisk fænomen er i sig selv blot en af menneskets vigtigste beskyttelsesfunktioner og helt afgørende for, at vi kan overleve og er således ikke sygelig i sig selv.  De fysiske angstreaktioner er kroppens måde at fortælle os, at der er fare på færde et eller andet sted derude. Uden denne mekanisme ville vi ikke være i stand til at stille os i det alarmberedskab, som er nødvendigt, når der vitterligt er fare på færde.

Problemet med angst og angstreaktioner er således ikke selve det, at de eksisterer, men at de kan begynde at dukke op på tidspunkter, hvor der ikke er reel fare på færde. Qua vores psykiske konstitution kommer vi dermed til at tolke situationer som faretruende, selvom de ikke er det. Vi kan med angsten som følgesvend på disse vilkår komme til at blive vældig begrænsede i vores evne til at leve et sundt og velfungerende liv. Når begrænsningen i livet er blevet tilstrækkelig stor, vil man kunne begynde at tale om en patologisk eller sygelig angst.

I diagnostisk forstand taler man om flere former for angst, men alle former for angst kan behandles og jo tidligere man påbegynder en behandling, des større er mulighederne for at man helt slipper af med angsten.

Angst kan være forbundet med en række konflikter. Det kan eksempelvis være konflikter i ydre
livssituationer, udvikling, identitet, eksistentielle livs temaer, overbelastning, skyld og samvittighed.
Det kan være langt fra indlysende, hvad angsten er bundet til, men der ligger en opgave i at tage sig
af den, lære at håndtere den og betragte den som et udtryk for følelser og behov, som måske kan
være vanskelige at vedkende sig. For at tage sig af de opgaver kan det meget ofte være en god idé at arbejde såvel indsigtsbetonet som kognitivt i behandlingen.

Liv i Praksis • Diakonissestiftelsen • Peter Bangs Vej 7a • 2000 Frederiksberg © 2017
CMS::TypoConsult