Molano & Aaberg

Depression og sorg

De fleste mennesker oplever perioder, hvor de er ramt af sorg eller depression. Man kan fristes til at betragte et liv uden sorg eller grader af depression som et udtryk for at have vanskeligt ved at opleve følelser af savn og magtesløshed – følelser der under normale omstændigheder uværgeligt er en del af vores tilværelse. Fra det øjeblik hvor vi bliver til, skal vi give afkald på tryghed, idealer, forestillinger og nære kontakter. Alle disse omstillinger i livet kan udløse sorg og depression - i det ligger der en naturlighed.

Det, at opleve vores egen depression eller sorg, såvel som angst, og ikke uden videre flygte videre fra følelsen, har betydning for vores evne til at lytte til andre. Vores egen kapacitet for sorg og depressivitet fungerer således som resonansbund i personlighed og spiller en væsentlig rolle i dialogen med andre.

Der en naturlighed i at ville undgå ubehag, men vi tror også, at man ved at tage sig undersøgende af ophavet til et ubehag kan lære noget. Hverken depressionen eller tristheden i sig selv behøver at være et udtryk for, at der er noget "galt" med os og evnen til at være i kontakt med disse følelser kan utvivlsomt også være et udtryk for noget sundt, relevant og forståeligt – noget der er værd at forholde sig undersøgende til.

Der er en flydende overgang imellem sorg og depression, præcis som tilfældet er imellem frygt og angst. Hvad symptomerne angår, adskiller depressionen sig i klinisk forstand ikke synderligt fra senere faser af en sorgreaktion. Forskellen er, at sorgen opleves som en umiddelbar forståelig reaktion, mens årsagerne til en depression kan være mere vanskelig at få øje på og derfor også sværere at forklare – både overfor sig selv og overfor omverdenen.

Som mennesker har vi meget ofte vanskeligt ved at tage det til os, som umiddelbart virker uden mening eller synes uforståeligt. Men der er en pointe i at beskæftige sig med de kommunikative og meningsbærende aspekter ved sorg og depression, idet de eksistentielle dimensioner ved vores liv som disse lidelser rummer da understreges og giver det fylde. Det er ikke al psykisk lidelse, der har en sådan menings dimension, men vi arbejder udfra en overbevisning om at megen psykisk lidelse har. Ved at give sig selv tid og mulighed for at undersøge, hvad en given følelse er et udtryk for, og bringe den viden man får om sig selv videre i livet, kan man blive gradvist mere kompetent og rustet, til at tage sig af det, livet i øvrigt måtte bringe.

Når vi mennesker rammes af svære depressioner kan livet opleves næsten ubærlig. Det kan være en kamp at overleve og tanker om selvmord er ikke ualmindelige idet livet ganske enkelt bliver al for anstrengende at leve. I nogle tilfælde kan en medicinsk behandling være et godt supplement til den psykologiske behandling. Det gælder om at lære sin sygdom at kende og vide, hvad der er virksomt for en når man synker ned i sit dyb og (gen)finde mening.

Udvikling og krise går hånd i hånd og således kan man også betragte psykologiske fænomener som en mulighed for at være i bevægelse og personlig udvikling i modsætning til at betragte sit indre liv som katalysator for magtesløshed, hvor vi finder os selv opgivende overfor vigtige ting i livet.

Liv i Praksis • Diakonissestiftelsen • Peter Bangs Vej 7a • 2000 Frederiksberg © 2017
CMS::TypoConsult