Sindslidende
En del mennesker får nogle særlige problemer at kæmpe med, som adskiller sig fra mange andre menneskers mere almenkendte problemer.
De særlige problemer sindslidende kæmper med kan f.eks. være at høre negative stemmer (hallucinationer), som ikke er der i virkeligheden (d.v.s. andre mennesker kan ikke høre dem), men som opleves helt virkelige. Der kan også være tale om særlige tanker eller ideer (vrangforestillinger), som f.eks. at føle sig forfulgt. Som med hallucinationerne er det, der kendetegner vrangforestillinger, at de ikke har deres rod i den virkelighed, som deles med andre mennesker. Nogle kan opleve at deres tanker ikke er deres egne, at nogle ligesom har plantet tanker i deres hoved eller at de kan læse andre menneskers tanker eller gøre folk ondt ved f.eks. at tænke dårligt om dem. Man kalder denne form for symptomer for ”psykose”.
Andre mennesker med en sindslidelse har ikke psykotiske oplevelser, men mangler f.eks. i ekstrem grad energi til at foretage sig de ting, de egentlig gerne vil og kan måske ikke planlægge dagligdagen på samme måde som tidligere.
Andre igen kan lide af gentagne og invaliderende depressioner eller af bipolær sindslidelse, som er kendetegnet ved stemningssvingninger imellem depression og mani.
Oveni de nævnte symptomer er mange plaget af almenmenneskelige følelser som skyld og skam, ensomhed, sorg over tab af værdighed, fremtidsdrømme osv., og af en eksistentiel angst, som alle, hvis de mødte den sindslidendes vilkår på livets vej, ville være i overhængende risiko for at plages af i højere grad end de måske i forvejen gør.
For de fleste vil det at leve med en sindslidelse tilføre livet en ekstra smertefuld dimension, hvilket bl.a. ses i det forhold, at selvmordsrisikoen blandt sindslidende er større end i resten af befolkningen.
Nogle slipper af med deres symptomer i løbet af årene og en del vil fortsætte med at have symptomer, som påvirker deres hverdag i større eller mindre grad. Heriblandt vil en del, ligesom man af og til kan opleve det i forbindelse med andre former for kriser, hen ad vejen og i takt med at de opnår en bevidsthed om sig selv og de vanskeligheder, de står overfor, opleve en tiltagende glæde ved og ydmyghed over for livet.
Rejsen hen imod bedring (læs nedenfor om ”Recovery”) er for de fleste sindslidende lang og smertefuld, ikke mindst fordi mange må gå vejen alene og i afsondrethed, fordi vi som samfund ikke endnu er nær gode nok til at forstå og støtte op omkring denne gruppe mennesker, såvel privat som på arbejdsmarkedet og i kommunalt og statsligt regi.
Mange mennesker, som har været indlagt på psykiatrisk hospital, får ikke automatisk den nødvendige støtte umiddelbart efter et indlæggelsesforløb og mange føler sig ensomme og svigtet af såvel deres nærere omgivelser, som kan have vanskeligt ved at forholde sig til situationen, og af det omgivende samfund, som alt for ofte ikke har tilfredsstillende støtteforanstaltninger (læs i øvrigt min artikel om sindslidende og psykologhjælp www.information.dk/153131). For rigtig mange er det uoverskueligt og desværre giver en del op fordi de ikke magter at gøre noget ved deres situation.
(Læs mere om de forskellige sindslidelser på Psykiatrifondens hjemmeside: www.psykiatrifonden.dk)
RECOVERY
Begrebet ”Recovery” (se FAPs hjemmeside: www.psykiatribrugere.dk eller www.bedrepsykiatri.dk under ”værd at vide”) er dukket op inden for de senere år. Recovery er en tiltrængt holdning til mange af vores alvorligste sindslidelser, ikke mindst skizofreni, som fremhæver muligheden for ”at komme sig” (= recovery) efter alvorlig sindslidelse. Vi har i mange år troet – og det gør mange stadig fejlagtigt – at hvis man havde fået stillet diagnosen skizofreni, så var muligheden for at leve et godt og tilfredsstillende liv for altid borte. Mange ser billeder for sig af mennesker i voldsomme psykoser med aparte udseende og kropspositurer eller ser for sig farlige mennesker, som er på kanten til at begå mord. Dette er meget langt fra at være det fulde billede men et udtryk for et ekstremt forenklet syn, som alene baserer sig på mangelfuld viden og fordomme.
UNGE OG SINDSLIDELSE
Det at give den rette hjælp fra begyndelsen er ikke nemt, bl.a. fordi det ikke er nemt at finde ud af, hvor ”begyndelsen” er. For nogle rækker den helt tilbage til skoletiden. For andre kommer en debut med f.eks. skizofreni, relativt pludseligt i de tidlige eller lidt senere voksenår og de forandringer, som finder sted er så tydelige at en del vil søge hjælp relativt hurtigt. Der gøres i disse år en særlig indsats for at opdage børn og unge med begyndende sindslidelser tidligere end før, men det er en vanskelig opgave og en opgave som tager tid. Der er ingen tvivl om - og forskningsmæssigt belæg for -, at en tidlig indsats over for psykiske lidelser er en stor fordel og en hjælp til at komme sig helt eller delvist for mange. Der er forskellige tiltag i gang – bl.a. inden for psykiatrien – som retter sig mod unge med sindslidelser (se f.eks. OPUS´ hjemmeside: www.opus-kbh.dk).
SINDSLIDENDE OG PSYKOTERAPI
Psykoterapi med sindslidende er ligeså mangfoldig og forskellig som psykoterapi med andre mennesker. For mange handler det om at etablere et møde med et andet mennesker, hvor man føler sig set og hvor man gradvist selv kan begynde at se, acceptere og tackle den situation, man står i.
Mange sindslidende har god gavn af psykoterapeutiske samtaler. Ligesom for alle andre menneskers vedkommende baserer et psykoterapeutisk forløb sig bl.a. på viljen og modet til at kigge på de forhold, som gør tilværelsen vanskelig og uhåndterbar, og disse egenskaber er sindslidende i ligeså forskellig grad i besiddelse af, som andre mennesker. Når dette er sagt stilles der ikke nogle krav til at man skal grave dybt i fortiden eller krænge sit inderste ud. Det er vigtigt i et psykoterapeutisk forløb at respektere, at det er klienten, der afgør, hvad og hvor meget vedkommende vil fortælle – for nogen er det særdeles angstprovokerende at gøre sig for sårbar over for et andet menneske – den slags tager den tid, det tager.
I et psykoterapeutisk forløb er det altid en afvejning, hvor meget terapeuten skal tale. Mange sindslidende kan have svært ved at udholde, hvis for meget initiativ ligger på deres skuldre og har negative erfaringer med samtaler, hvor samtalepartneren ikke har støttet dem i samtalen. Derfor kan det være en fordel at terapeuten i høj grad indgår som en aktiv samtalepartner og f.eks. stiller spørgsmål. Det er vigtigt at klienten ikke kommer til at føle sig alene og med for stort ansvar for samtalens fremdrift.
Det vil i nogle tilfælde være en god ide at etablere en form for samarbejde med andre behandlende instanser, f.eks. psykiater eller egen læge. Det er dog helt op til klienten og ikke en forudsætning for psykoterapeutiske samtaler. Nogle har det faktisk bedre med at adskille det psykologiske fra det psykiatriske, f.eks. p.g.a. en dårlig oplevelse fra en indlæggelse. Det er ikke en nødvendighed og afhænger helt af klienten.
Ikke mindst unge mennesker, som rammes af sindslidelser, kan, f.eks. sideløbende med den behandling de i øvrigt får (f.eks. medicinsk og praktisk), have stor glæde af psykoterapeutiske samtaler.
Der er mulighed for at inddrage pårørende i nogle af samtalerne, hvis klienten har brug for det.
Hvis du lever med en sindslidelse eller for nylig er blevet diagnosticeret med en sindslidelse og du har spørgsmål eller andet, du gerne vil drøfte med mig, er du velkommen til at ringe. Det kan godt være, jeg ikke har tid lige med det samme, men så vil jeg ringe tilbage til dig, hvis blot du efterlader en besked med navn og telefonnummer på min telefonsvarer. Der tages ikke honorar for samtaler over telefonen, med mindre vi aftaler det, f.eks. ved gentagne samtaler.
Er hjælp hos psykolog det rette?
Er du i tvivl eller har spørgsmål til mig, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale over telefonen eller via mail på .