Molano & Aaberg

Kom ud af stress med stressbehandling

Alle mennesker kan rammes af stress. Når vi når til et bristepunkt reagerer vi alle, men hvordan og hvor meget, der skal til førend bristepunktet nås er en fuldstændig individuel sag, som blandt andet afhænger af den individuelle følsomhed og reaktions tilbøjelighed.

Stress er ikke nødvendigvis et udtryk for at man har travlt. Man kan sagtens have travlt uden at være stresset og stresset uden at have travlt. Stress fungerer fra naturens hånd som en beskyttelsesmekanisme, der sætter os i stand til at klare en ekstra belastning. Når vi udsættes for pres, krav, forventninger eller belastninger, som overstiger de evner, ressourcer og muligheder, vi har for at løse situationen øges vores stress niveau og sætter os i stand til at kunne klare noget ud over det sædvanelige. Hvis vi forbliver i denne tilstand øges risikoen imidlertid for en række alvorlige problemer både psykisk og fysisk.

Nogle af de mest almindelige symptomer på akut stress er uro, rastløshed, søvnproblemer, hovedpine, mave smerter og let vakt irritation. Desuden kan det føles uoverskueligt at blive afbrudt samtidig med, at man hele tiden afbryder sig selv. Tab af glæde og engagement optræder også ganske ofte i symptombilledet.

I den alvorligere invaliderende ende af skalaen kan man ved traumatisk stress opleve symptomer som angst, depression, uro, hyperaktivitet der veksler med handlinglammelse, kaotisk tanke virksomhed, mentale black outs, tanker der går i ring, hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, flashbacks, udmattelse og uoverkommelighedsfølelse, søvnforstyrrelser, mareridt, opgivenhed, selvbebrejdelse, isolationstrang, hyper sensitivitet, lav smertetærskel, kvalme og svimmelhed, sitren, fragmentering, beskadigelse af opfattelsen af tid og virkelighed samt generel desorientering.

En anden gruppe af belatningsreaktioner ses hos mennesker, der fortrænger og afspalter sig følelsemæssigt og mentalt fra den belastende situation. Dette er en form for dissociation eller benægtelse, der har lighedspunkter med en forsvarsmekanisme, der indtræffer hos mennesker i krise og som beskytter mennesket for de indtryk, vi ikke formår at rumme. At stivne i en højstress tilstand på denne måde kan afspalte mennesket fra de kvaliteter og ressourcer, der ellers karakterisere vedkommende.

Vi mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme begivenheder - hvad der stresser dig, kan virke stimulerende på en anden og derfor er det nødvendigt at tage individuelle hensyn, når man vil forebygge eller håndtere stress. Vores personlighed har altså stor betydning for, hvordan vi opfatter omgivelserne og reagerer på dem. For at undgå den skadelige stress er det vigtigt at kende de mekanismer, der bestemmer, om netop du bliver stresset.

Overordnet handler stress håndtering om forandringer og mange forandringer tager tid og kræver en vedvarende indsats. Fridage rehabilitere altså ikke stress tilstanden i sig selv og vedvarende overvældelse og højstress, der forbliver ubehandlet, har tendens til at virke selvforstærkende.

Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med voksenlivet, men desværre er mistrivsel og stress også et problem, der i stigende grad rammer både børn og unge. Stress hos børn kan udmønte sig i både fysiologiske, psykologiske, kognitive, adfærdsmæssige og sociale problemer. Da børn ikke har samme muligheder og forudsætninger for at overskue graden af belastninger, finde viden og brugbare løsninger, er børn dybt afhængige af, at vi som voksne ser de tidlige signaler på stress,  tager affære og griber ind.

Liv i Praksis • Diakonissestiftelsen • Peter Bangs Vej 7a • 2000 Frederiksberg © 2017
CMS::TypoConsult