Molano & Aaberg

Unge voksne

At være ung i dag adskiller sig på mange måder fra det at være ung for blot 20 år siden. Forandringer sker hurtigt og kravene til de unge – dels fra omgivelserne og dels de unge selv – er ganske store og uigennemskuelige. Mange unge har en følelse af, at skulle adskille sig fra andre unge, træde frem som noget særligt og præstere det unikke. Det i sig opleves af en del som et ganske stort pres.

Set fra den unges synsvinkel kan omgivelserne på mange måder synes at være i opbrud og den ro og genkendelighed, man kan have brug for som udgangspunkt og forankring, når man selv er midt i store forandringer, kan være svær at få øje på. Globalisering og individualisering stiller krav til ”forandringsparathed” og “selvprofilering”, moden skal følges og skifter konstant, skilsmisser er almindeligt forekommende, strukturændringer i skoler og andre institutioner er et tilbagevendende og hyppigt vilkår osv.

Samtidig hermed er der i disse år en tendens til at individet tildeles en meget stor grad af ansvar for eget liv. Det kan have nogle uheldige konsekvenser, fordi det ikke altid er menneskeligt muligt at stilles ansvarlig over for hvad som helst, man udsætter sig for/udsættes for. Hvis man tror, man kan drages til ansvar for alt, som ikke lykkes for én, så er der en lige vej herfra og til følelsen af fallit og skyld - følelser, som en del unge bærer på uden endnu at have redskaberne til at vriste sig fri heraf. Naturligvis kan og skal vi af og til dreje pilen mod os selv, når ting går i kludder, og naturligvis kan man sige, at vi har en opgave med at lære af vores handlinger, men det er vigtigt at ansvaret nuanceres og vi lærer at adskille, hvad som er vores eget ansvar og hvad som må tillægges andre forhold. Hvis vi kan komme overens med det, vil vi hen ad vejen føle os mindre sårbare og blive mere tilfredse med os selv og det liv, vi lever.

Unge mennesker befinder sig på flere måder i en form for mellemrum med en følelse af at stå på et skrøbeligt fundament.

Generelt kan man sige, at mange børn og unge igennem deres opvækst har været, og er, begavet med mange ting; I en del tilfælde med en særlig form for opmærksomhed, som har givet dem en forventning om, at livet er stort, åbent og i nogen grad kravfrit. Sat over for det gradvist at erkende, at kravene findes og at de faktisk er ikke så små endda (krav til faglige præstationer og uddannelse, til udseende, til social adfærd m.m.), bliver mange unge overvældede og forskrækkede og nogle har for svært ved at finde hoved og hale i livet og i livets prioriteringer.

Andre unge har igennem deres korte liv været udsat for ganske alvorlige oplevelser - f.eks. mobning og omsorgssvigt - som blot kan gøre tidens kompleksitet endnu mere uoverskuelig.

Samtidig hermed står unge i mellemrummet mellem at være barn og voksen. De har forladt barnets mere sikre ståsted med større kontakt til voksne og med mere faste rammer i skolen og i hjemmet. Mange unge har en naturlig trang til at vise sig selv og omgivelserne (ikke mindst voksne rollemodeller som forældre), at de kan klare sig selv – og der kan være en forventning herom fra omgivelsernes side. Det betyder, at de unge, der oplever problemer som synes uoverstigelige, ofte er overladt til sig selv eller til venner, som ikke vil kunne være en tilstrækkelig støtte, i fald problemerne er for komplicerede.

Konsekvensen kan være forvirring, angst, tristhed, depression, ensomhed, spiseforstyrrelser m.m.

Psykoterapi med unge mennesker adskiller sig på mange områder ikke fra al anden psykoterapi. Der er tale om en undersøgelse sammen med den unge af, hvad det er, som gør livet vanskeligt og i forlængelse heraf en udvidelse af den unges bevidsthed om, hvordan disse vanskeligheder kan gribes an. Herudover er formålet med psykoterapien at støtte den unge i at folde de spirende sider af deres personlighed ud og støtte deres skridt i den retning, som føles rigtig for dem. Der er tale om en støtte til at få øje på den virkelighed, de står i, og de muligheder de har til rådighed.

I psykoterapi med unge mennesker er det vigtigt at have øje for den særlige sårbarhed, som kendetegner mennesker, hvis skabelse af identiteten som voksen kun lige er begyndt. Heri kan ligge en særlig sårbarhed over for andre menneskers (voksnes) holdninger. Dette kan bevirke, at den unge enten trækker sig væk og går imod den voksne eller forsøger at få anerkendelse ved at være og gøre, som han/hun tror, den voksne vil have. En pointe er – hvilket selvfølgelig også gælder for alle andre mennesker – at møde den unge i ligeværdighed og respekt, så vedkommende kan få et frirum til at udtrykke og udfolde de tanker og følelser vedkommende har.

Liv i Praksis • Diakonissestiftelsen • Peter Bangs Vej 7a • 2000 Frederiksberg © 2017
CMS::TypoConsult