Jeg har arbejdet som psykolog igennem mere end 20 år og har siden 2008 fordybet mig i psykoterapi og psykologisk rådgivning fra mine dejlige lokaler på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Jeg er uddannet fra Psykologisk Institut på Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet under Velfærdsministeriet.
Jeg arbejder til daglig med psykologisk behandling i form af individuel psykoterapi for unge og voksne. Jeg har også forløb for par og familier, og i særlige tilfælde kan der være tale om psykoterapeutiske forløb i gruppe.
Jeg tilbyder desuden supervision af personale inden for sundheds- og uddannelsessektoren og i forvaltninger, ligesom jeg yder supervision og egenterapi til psykologer, som arbejder på opnåelse af deres autorisation. Derudover har jeg samtaler med læger, som har behov for egenterapi i forbindelse med deres uddannelsesforløb.
Jeg har overenskomst med den offentlige sygesikring. Det betyder, at jeg både kan tage imod selvbetalende klienter, klienter med forsikringsaftaler og klienter med en henvisning fra deres læge. Jeg glæder mig dagligt over, at jeg som privatpraktiserende psykolog igennem mit samarbejde med det offentlige sundhedssystem kan bidrage til det danske velfærdssystem.
I mit arbejde som psykolog er jeg først og fremmest inspireret af den eksistentielle, den kognitive og den psykodynamiske teori og tænkning. Derudover er jeg optaget af nærværsmeditation og den accepterende livsindstilling, som udfolder sig fra det perspektiv. Dette perspektiv blander sig i min tilgang til terapi.
Jeg holder mig løbende orienteret indenfor mit fagområde ved deltagelse i faglige fællesskaber, kurser og workshops, ligesom jeg er opmærksom på at inddrage nyere forskning. For at fintune og nuancere min faglige og medmenneskelige forholdemåde modtager jeg løbende supervision af fagfæller.
Diakonissestiftelsen er let tilgængelig med offentlig transport, og der er gode parkeringsmuligheder og to timers gratis parkering. Der er også en elevator, der fører op til fjerde sal, hvor mit lokale ligger.
Adressen er Peter Bangs Vej 7A, etage 4, 2000 Frederiksberg
Jeg holder til i lokale 2 – følg skiltene til ”psykologgangen”.
Diakonissestiftelsen, som har til huse i smukke, gamle bygninger lige ved Frederiksberg Have, har eksisteret i mere 160 år. Oprindeligt var Stiftelsens opgave at drive omsorg og pleje over for det omgivende samfunds svage og fattige med udgangspunkt i værdier som medmenneskelighed, fællesskab, ordentlighed og høj faglighed. Disse værdier gælder stadig i dag, hvor Stiftelsen rummer en mangfoldighed af tilbud lige fra børnehave over kirke og hospice til læge- og psykologbehandlingsarbejde. Jeg fyldes dagligt med fryd og taknemmelighed og en form for historisk rodfæstethed, når jeg træder ind på Diakonissestiftelsens område.
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil bestille en tid, er du altid velkommen til at kontakte mig via telefon eller e-mail eller ved at bruge kontaktformularen under fanen kontakt.
Hvis jeg ikke er ved telefonen, vil jeg ringe tilbage snarest muligt og senest den næstfølgende hverdag. Mine kontaktoplysninger står nederst på siden.
Læs mere om min baggrund og praksis her på min hjemmeside.
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 7A
2000 Frederiksberg
Mari Ann Sander Molano
Tlf. 21684052
mariannmolano@gmail.com
Denne hjemmeside bruger cookies for at skabe den bedste brugeroplevelse for dig.
Læs mere her.